Sådan var opgaven
Hvordan fortæller man oplevelsen af en koncert med et symfoniorkester? Hvordan oversætter man denne kompleksitet til en reklamefilm? Følelsen af at leve gennem en symfoni; at glide fra dirrende harpestrenge til spændingen af et præcist violinstrøg. Omfavnet af lyden af en stædig trompet, der fører dig gennem et lydbillede af perfekte tempoer, indtil symfonien optager og muligvis indtager dig.
Musikken som tempoets taktstok
I løbet af Odense Symfoniorkesters reklamefilm zoomer du ind på forskellige elementer. En refleksion af hvordan du ville opleve koncerten selv: Når du opdager den sælsomme trombone eller fanger taktstokken, der dirrer – klar til at igangsætte den næste bevægelse. Vi snakkede med publikum såvel som orkestermedlemmerne for at kunne fortælle oplevelsen af en symfoni - hvilket enormt spænd af evner, der skal til at fuldføre et orkester, og hvordan en symfoni aldrig kan spilles på samme måde to gange. Hvert emne bliver underbygget af musikken, der definerer brandingfilmens tempo.
Musik, der sætter sig i dig
Målet var at lave et vidnesbyrd af, hvordan det føles at være publikum i salen under koncerten - at formidle hvordan oplevelsen af klassisk musik kan føles, og hvordan musikken sætter sig i dig, selv længe efter du har forladt salen. Målet var at lave videoproduktion, der kunne nå hele vejen til København, Aarhus og tilbage til vores kære symfoniske Odense igen.
Se også, hvad der sker, når musikken bliver i kroppen, selvom du rent faktisk er på arbejde HER
Peter Bjerre Salling
Peter Bjerre Salling
Ann-Katrine Schøne Hansen
Odense Symphony Orchestra
Asbjørn Kiel
Kristoffer Bak Nielsen
Peter Bjerre Salling
Alexander Moreno
Asbjørn Kiel
Frederik Jørgensen