Filmbureauet Goodwill har mange vedvarende samarbejder med NGO'er rundt omkring i Danmark. For det første har det udmundet sig i nogle af de film, vi er allergladest ved. For det andet passer briefen som oftest som fod i hose til det, som vi er dygtigst til: At formidle ægte levende menneskers historie videre. Og for det tredje så har de mange samarbejder også skærpet vores forståelse for, hvilke nøgleord der som oftest er slående for alle film.
Der er en saglighed. Tit en objektivitet. Og frem for alt et kæmpe bankende hjerte bag, som altid er vores fornemmeste opgave at oversætte til film. Film, der giver mening.
Når oplysningskampagner skal produceres direkte til reklameslots, så skal der som oftest skrues lidt mere op for farverne. Historien skal være helt kort og præcis, for varigheden på en reklame er som oftest ikke mere end 30 sekunder.
I den oplysningskampagne for nonprofitorganisationen Blå Kors, som I kan nyde den ene film af her, var målet at få igangsat en samtale om vores alkoholkultur. Mere fest. Mindre alkohol. Samtidig ønskede Blå Kors også at tale ind i debatten om at hæve grænsen på køb af alkohol. Det hele i løbet af ikke super mange håndfulde sekunder, der både skulle tale til de unge qua genkendeligheds faktor, men også tale ind i en voksen debat.
I måske også hilse på Rasmus, som er den klare hovedrolle i en anderledes film, vi også har produceret for Blå Kors.
For nonprofitorganisationen Dansk center for organdonation var opgaven klar: De ønskede helt simpelt at få skabt en oplysningskampagne, hvor vi alle sammen fik aflivet vores myter om organdonation og begyndte at tale om det.
Målet var aldrig at overbevise nogen om ja eller nej, men derimod bare til at tage stilling. Nøgleordene (og vores tilgang) til opgaverne blev derfor saglig, faglighed og en objektivitet: i.e. en oplysningskampagne. Den første film i kampagnen omhandler tro og organdonation. Det er den, I kan se til højre.
Selve oplysningskampagnen indeholdt også en voxpop med lidt pep i, en film med en pårørende og endelig en familie i samtale med hinanden om organdonation. Til sammen kan alle film ramme hele målgruppen (+18), men bliver aldrig med en løftet pegefinger, selvom der bliver skruet for underholdningsværdien i nogle af dem.
Nogle gange skal det være enormt simpelt. Nogle gange kræver en fortælling ikke nogen særlig musik, et smart kamera setup. Nogle gange bliver en nonprofitorganisations budskab og tilbud så fint og nænsomt fortalt med de mennesker, det handler om i centrum.
Sådan en film er denne film for nonprofitorganisationen Mindhelper. Her hører vi Victoria læse et brev højt, skrevet over temaet Taknemmelighed, til sine forældre. Hendes helt rigtige forældre. Det vigtigste er altid det, hun siger, og den fortælling er stærk nok i sig selv og bære hele filmen, uden at det nogensinde kammer over og bliver for meget.
Faktisk er det vores fantastiske filmskaber Pernille Kjærgaard Kjær, der har været instruktør på samtlige film, vi har vist eller linket til på denne side. Hvis I har lyst, så kan I finde hende lige her - eller måske kontakte os her for en god, konstruktiv snak om, hvad I har brug for.