Hvis størstedelen af befolkning har en fingerspids hobbyvillighed og krea-tække, så har Signe hvad der nogenlunde svarer til en velvoksen bodybuilder-arm af vellykkede sidegesjæfter, der kræver lige dele sav og stjernetylle. Hun har sin egen virksomhed, hvor hun opkøber og restaurerer antikke møbler og producerer skræddersyet kager på bestilling.
Signe er Cand. Negot i International Communication Management.
Inden hun landede hos os, har hun blandt andet arbejdet otte år hos TV2. Slutteligt som trailer- og kampagnekoordinator hvor hun prøvede at sidde på den anden side af bordet og få film af produktionsselskaberne.
Noget af det, som Signe er gladest for at have lavet, er reklamen for Tier1, som I kan se lige her
Noget af det, som Signe til gengæld ærgrer sig en kende over ikke at have været en del af, er dengang, hvor hun blev bedt om at møde op til landsholdsudtagelse i fodbold, og hun sagde nej, eftersom det var meget hyggeligere at spille fodbold i den lokale klub i Korup.