Var det noget med en italiensk aflukning? Eller måske en drejet ribkant? Marie er om nogen kvinden at gå til, når det gælder strikkefasthed – for uindviede: Marie strikker virkelig vidt og bredt og flot og farverigt. Og usandsynlig, utrolig tit.
Marie har en bachelor i Medievidenskab fra Syddansk Universitet og en kandidat i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet.
Marie har virkelig en stor kærlighed for hundehvalpe, der gør underlige ting på Instagram.
Et af hendes yndlingsprojekter for Goodwill har været samarbejdet med Blå Kors, hvor hun blandt andet har været instruktør på filmen om Maria, der lærte at elske sig selv igen. Hun er stolt af at være med til at formidle netop den slags fortællinger, der forhåbentlig kan give andre i en lignende situation mulighed for at spejle sig og føle sig set.
Marie sætter om nogen en ære i at lave et godt interview. Det eller vigtigste for hende er, at de medvirkende er trygge, og at de får sagt det, de gerne vil sige på en god måde. Du kan se et par et eksempler på det nedenfor.
For Marie er der ingen tænkelig fejlmargin eller forhandling, når det kommer til brug af cykelhjelm. Husk den hjelm.